At store mængder alkohol er sundhedsskadeligt vil næppe være en nyhed for mange. Og at visse typer alkohol i små mængder, kan have sundhedsfremmende effekt, har også været kendt i mange år. Alkohol kan altså populært sagt både forårsage og forebygge dødsfald. Men hvordan hænger alkoholens sundhedsfremmende virkning sammen med de potentielt sundhedsskadelige? Og hvor stort et alkoholbrug kan man have med god samvittighed? Vi kigger nærmere på nogle af de nyeste undersøgelser omkring alkohol og sundhedsskadelige og/eller fremmende virkninger.
Hvor farligt er alkohol?
Hvad tænker du, når du tænker på farlige euforiserende stoffer? Heroin, crack, Ecstasy? Lattergas? Der er ingen tvivl om, at brug af euforiserende stoffer indebærer visse risici og potentielle farer for helbredet – men der er stor forskel på, hvor farlige de forskellige typer euforiserende stoffer er. Og så er det måske overraskende for nogen, at det faktisk er den gamle kending, og det lovlige rusmiddel, alkohol, der topper listen over farlige euforiserende stoffer. En oversigt der er lavet af et hold britiske forskere i 2010 og tager udgangspunkt i 16 forskellige kriterier, der dækker både negative konsekvenser for det enkelte individ og negative konsekvenser for samfundet, ser ud som følger:
Nr. 1: Alkohol
Nr. 2: Heroin
Nr. 3: Crack kokain
Nr. 4: Metamfetamin (crystal meth)
Nr. 5: Kokain
Nr. 6: Tobak
Nr. 7: Amfetamin
Nr. 8: Cannabis
Nr. 9: GHB (fantasy)
Nr. 10: Benzodiazepin (stesolid)
Nr. 11: Ketamin
Nr. 12: Metadon
Nr. 13: Mephedron
Nr. 14: Lightergas
Nr. 15: Khat
Nr. 16: Anabolske steroider
Nr. 17: Ecstasy
Nr. 18: LSD
Nr. 19: Buprenorphin
Nr. 20: Psilocybinsvampe
Mens hallucinogener som LSD og svampe ligger nederst på listen, toppes den af alkohol. Det lovlige rusmiddel som hver dansker over 14 år indtager i gennemsnit lige godt 12 liter af på årsbasis. Mens heroin, crack kokain og methamfetamin har marginalt større konsekvens for den enkelte, ender alkohol alligevel på førstepladsen p.g.a. de store samfundsmæssige konsekvenser. Og på det personlige niveau er alkohol stadig mere skadeligt end f.eks. kokain, amfetamin, steroider og Ecstasy.
Undersøgelsen viser, hvad folk der har haft alkohol inde på livet nok godt ved i forvejen: at man absolut ikke skal tage let på alkoholisme, der kan have totalt ødelæggende konsekvenser for de involverede. Undersøgelsen om de forskellige typer euforiserende stoffer er oprindeligt offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift The Lancet.
Alkoholrelaterede dødsfald – lidt statistik
I 2010 døde der i Danmark 1373 kvinder og 2522 mænd som følge af alkoholrelaterede sygdomme. Det afspejler, at der er omkring dobbelt så mange mandlige som kvindelige alkoholmisbrugere i Danmark. Alkoholrelaterede sygdomme dækker over en lang række forskellige fysiske følger, hvoraf skrumpelever måske er den bedst kendte. Til den kan tilføjes betændelse i bugspytkirtlen, forskellige former for kræft, hjerneblødning og andet. Af de mennesker som i Danmark dør af alkoholrelaterede sygdomme, har langt størstedelen et forbrug over, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler, nemlig maksimalt 7 ugentlige genstand for kvinde og 14 for mænd. Der er altså tale om mennesker der har en eller anden grad af alkoholmisbrug, et misbrug som ofte ender dødeligt, hvis personen ikke får hjælp, f.eks. igennem professionel alkoholbehandling.
Alkohol og sygdomsforebyggelse
Det er altså entydigt sundhedsskadeligt at have et alkoholforbrug, der ligger over de af Sundhedsstyrelsen anbefalede maksimalmængder. Dog bliver billedet mindre entydigt, når vi taler et lavt eller moderat alkoholforbrug, der ligger under anbefalingerne. Her viser undersøgelsen nemlig, at alkohol kan have gavnlig effekt mod sygdomme som f.eks. blodprop i hjertet og type 2 diabetes. Og ifølge undersøgelsen fra Statens Institut for Folkesundhed, var alkohol med til at forebygge estimeret 1348 dødsfald af disse sygdomme i samme periode, som dødsfaldene fandt sted.
Hvis du vil have en gavnlig virkning af alkohol
Man bør altså holde sig under de anbefalede ugentlige alkoholmængder, hvis man vil have glæde af alkoholens sundhedsfremmende virkning uden at risikere potentielle skadevirkninger. Drikker man mere end den anbefalede mængde, bør man nedsætte sit forbrug, og har man et reelt alkoholmisbrug, bør man søge hjælp hos professionelle behandlere. Dog er det værd at bemærke, at Sundhedsstyrelsen i sine 7 anbefalinger om alkohol anbefaler, at man IKKE ”drikker alkohol for sundhedens skyld”. Så hvis du alligevel tror på, at et glas rødvin et par gange om ugen er givtigt, er det altså delvist for egen regning. Sundhedsstyrelsens andre anbefalinger ift. alkohol kan læses her.
Skriv et svar