Livet på efterskolen er for mange en oplevelse for livet og flere og flere unge vælger at gå den vej. Man kan næsten sige at efterskoleåret er et år i frihed. Efterskolen er dit hjem og selvfølgelig er der voksne men man får som ung chancen for at tage ansvar for sig selv og sine egne handlinger, noget som man højst sandsynligt ikke ville få ligeså afprøvet derhjemme.
Efterskolelivet byder på rigtig mange oplevelser og har et udbud af disse forskellige linjefag som vækker ekstra interesse hos den unge. Det opfordrer også den unge til at udforske sine kreative eller aktive evner som folkeskolerne ikke udbyder. Her er undervisningen ikke kun i almindelige fag som dansk, engelsk, matematik osv. men man kan nærmest sige at det er en uddannelse i livet. Og med det mener vi at man prøver utrolig mange grænser af da man er sammen med de andre unge 24 – 7 og skal derfor få tingene til at fungere sammen med en eller flere roomies og respektere hinanden på både godt og ondt. Du får her en kontaktperson som er en af lærerne som altid står klar til en snak hvis der er problemer med det ene eller det andet.
Sammenholdet på efterskolen findes ikke stærkere netop fordi man går op og ned af hinanden 24 – 7 og derfor lærer flere ting om hinanden end man gør i en normal folkeskole. Venskaberne bliver derfor tættere og har som oftest en lang holdbarhed som vi kan se når de kommer tilbage til de forskellige jubilæums. Det vil oftest også være her at mange finder sin første flirt eller kæreste da efterskolerne holder voksen overvågede fester så de unge får lov til at slå sig løs velvidende at de voksne passer på dem.
Ud over festerne har man på de fleste efterskoler en årlig skiferie som de unge er vild med. Der bliver også gjort meget ud af de forskellige højtider fx jul, fastelavn, Halloween, fødselsdage osv.
Men efterskolen er også en løsrivningsproces fra forældrene og en udvikling ind i det kommende voksenliv. Man ser de unge få mere selvtillid og tro på dem selv og deres evner. De unge viser sig kompetente til at holde regler omkring hvornår man står op, rengøringskrav, hjælp til madlavning osv. alle de oplevelser som samlet giver den unge en større ansvarsbevidsthed og en større forståelse af hvad deres forældre gør for at få hverdagen til at hænge sammen.
Linjefagene er noget af det vigtigste når man skal vælge efterskole. Hvad er man til? Er man aktiv eller kreativ? Disse er spørgsmål de unge bliver nødt til at spørge dem selv om men for de fleste er det ikke et svært valg. De fleste unge har i dag en eller flere fritidsaktiviteter og har derfor haft tid til at spore sig ind på hvad det er de interesserer sig for. I de fleste efterskoler er gymnastikken i centrum men flere og flere vælger at gøre deres andre aktive fag som fx håndbold, fodbold osv. til deres specialitet. Også de kreative fag som design, musik og teater er begyndt at være mere og mere populære.
På efterskolen bliver du budt velkommen som du er og vi har erfaring med at de unge får en større forståelse for andres forskelligheder og bliver bedre til at tage tingene op med hinanden i stedet for at gå bag ryggen eller mobbe. Så friheden til at være dig er et af de vigtigste mottoer for efterskolerne herhjemme.
Vi håber at dette har givet dig en lyst til at vælge efterskolelivet da vi ved med sikkerhed at du får en oplevelse for livet. Se mere her
Jimmy Hansen skriver
Har selv gået på fodbold efterskole på Elbæk efterskole, og er i dag tæt på at komme på et 1. divisions hold. Kan kun anbefale alle at tage på efterskole.