Begravelser er noget ingen af os kan eller bør løbe fra. Først og fremmest vil vi alle komme til at kende folk, der på et tidspunkt vil afgå ved døden. Det er uundgåeligt, forfærdeligt og dog så naturligt. Vi skal alle samme vej, hvad enten vi vil det eller ej.
En begravelse er kulminationen af alt det arbejde der foregår i tiden mellem en person dør til alt endelig er klar til, at vedkommende kan lægges endeligt til hvile.
For nogle vil en begravelse være en rigtig flot afsked, for andre vil det være så forfærdelig en oplevelse.
Jeg har personligt oplevet begge dele. Jeg har været til en super smuk og flot begravelse, hvor min niece på 3 år fik underholdt hele familien og mindet os om, at selvom døden lige havde indtruffet for en person, så var der kommet nyt liv til for nyligt og livet går videre.
Jeg har også været til begravelse, hvor folk har opført sig så pinligt, at jeg havde lyst til at gå ud og stikke hovedet i jorden af flovhed og netop det, er det punkt vi skal snakke mere om i denne artikel.
Jeg har allieret mig med en god ven fra bergenbegravelsesforretning i Vinderup. Han har om nogen oplevet hans del af begravelser og han ved, hvordan man bør og ikke bør, opføre sig til en begravelse.
Lad os komme i gang:
Beklædningen er første skridt
Din påklædning er det som folk først vil lægge mærke til ved en begravelse. Helt klassisk set, så bør mænd kommer i sort jakkesæt/smoking, mens kvinder kommer i en sort kjole.
INGEN skarpe farver. Du vil bare tiltrække for meget opmærksomhed og i dag, er ikke din dag!
Vi lever dog i en mere moderne tidsalder og det er også mere og mere normalt, at se folk komme i gråt og lidt lysere tøj. Generelt set, bør du dog holde det til de mørke farver, for ikke at træde nogle over tæerne.
Ankomst ved kirken
Når du ankommer til kirken, afhænger din ageren af, hvor de pårørende har valgt at placere sig.
Står i pårørende i døren, ude foran kirken eller i en anden position, hvor de tager imod gæsterne, så går du hen til dem, tager deres hånd og siger “Jeg kondolere”.
Sidder de pårørende inde i kirken når du kommer, så tager du plads uden at kontakte dem, medmindre de kigger opsøgende på dig.
Når vi nu snakker plads, så sidder familien altid forrest, efterfulgt af de nærmeste venner og bekendte længere nede. Jo tættere du var på afdøde, jo nærmere alteret kan du sidde.
I kirken
I kirken skal der herske stilhed. Ingen privat snakken, selvom du ser mennesker du ikke har set i lang tid. Alt det private må vente til bagefter. Lige nu, er det afdøde der er fokus på.
Du har selvfølgelig ingen mobil med i kirken, ligesom du har lært dine børn at de skal sidde stille og roligt. Har du et spædbarn eller et barn på kun nogle få år, så prøv at se om du ikke kan få dem passet ved noget familie. De har svært ved at sidde stille så længe og de har ingen idé om, hvad der foregår.
Efter kirken
Når ceremonien er over, går du ud af kirken, efter alle foran dig er gået ud. Du siger igen “jeg kondolere” eller farvel til familien ved døren. Du er måske inviteret med hjem for at få en gravøl, hvis ikke så må du bare acceptere familien ønske og sige pænt farvel.
Efter begravelsen er der ikke længere nogle faste regler om opførsel. Bare husk på, at de pårørende er meget påvirkede af situationen og dagen er tilegnet afdødes minde.
John Lorck skriver
Hej
Du skriver “Jeg kondolere” – hvis det skal være korrekt, så skriver man “Jeg kondolerer”.
Med venlig hilsen
John Lorck
Susanne Dahl skriver
Hej JL, nu er det her en gammel “sag” fra 2018, men jeg forstår din reaktion. Selvfølgelig skal der r til sidst i “kondolere”. jeg har det stramt med, at mange i dag ikke kan stave ordentligt, hvilket man ser utallige eksempler på hele tiden.En side, hvor man hjælper med den rette gøren og laden, bør imidlertid kunne stave rigtigt, efter min mening.
Kim Kirkeby skriver
Hej
Det er de seneste år blevet mere frit, hvad man bærer ved en begravelse, dog bør tøjvalget være diskret/anonymt. Jeg bliver dog nødt at kommentere ift. det ellers udmærkede indlæg ovenfor, at en “smoking” som beklædning er totalt “forbudt” ved begravelser. Smokingen er skabt til brug ved festlige lejligheder. Den bæres iøvrigt også jf. etikette først efter kl. 18.00 – dette er dog blevet mere almindelig at bære den også i kirken ved fx et eftermiddagsbryllup. Men ALDRIG til en begravelse/bisættelse – som jo pr. definition ikke er en festlig begivenhed.
Venlig hilsen
Kim Kirkeby