Zoneterapi og stress
Stress er en overbelastning
- Er din krop brændt ud og træt?
- Trænger du til ro i kroppen?
- Trænger din krop til ekstra omsorg og støtte?
I vore dage er det i høj grad arbejdet, der udløser stress-reaktionen, og i de fleste moderne ansættelsesforhold er flugt eller angreb ikke hensigtsmæssige reaktioner, mens den øgede blodtilførsel til hjernen måske for nogle kan virke forbedrende på arbejdspræstationen.
Stress i kortere tid er ikke skadeligt, men mere end 1 til 2 uger med vedvarende stresstilstand er både fysisk og psykisk skadeligt.
Stress er overbelastning
Det kan i værste fald ende med et fysisk og psykisk kollaps. Kroppen er brændt ud og det kan tage meget lang tid at komme tilbage på sporet.
Sidder du fast i en bilkø, kan du nemt komme til at reagere med irritation og vrede; men du kan også vælge at tænde radioen og være taknemmelig over den ekstra tid du får til at høre noget, du kan lide. Eller du kan meditere. Det er naturligvis et forsimplet eksempel; men det illustrerer alligevel, hvordan måden, du møder
omstændighederne på, er afgørende for dit stressniveau.
Jeg ønsker via mit arbejde med zoneterapi og bindevævsmassage, at hjælpe din krop tilbage på sporet. Vi har som travle kvinder også har brug for ro og afslapning før vi kan yde.
Du skal også være opmærksom på at stress fra flere sider opsummeres:
- Opgaver hober sig op på arbejdet
- Sygdom hos dig selv eller i familien
- Eftervirkninger af ulykker eller chock
- Problemer i parforholdet
- Usikkerhed i jobbet eller arbejdsløshed
- Problemer med privatøkonomien
Modtræk mod stress
Stress kan, udover zoneterapi, afhjælpes på tre niveauer:
- Helhed: Se på dine vaner og handlemønstre i et større perspektiv. Er der noget, der gør at du bevidst eller ubevidst opsøger det stressende liv? Opsøger du udfordringerne og anerkendelsen? Har du svært ved at sige fra overfor autoriteter? Er du bange for at afvige fra den slagne vej? Udsætter du altid de vigtigste eller sværeste opgaver? Kommer du altid for sent afsted? Bruger du stressen til at undgå at få set på grundlæggende problemer i dit liv?
- Holdning: Mød de stressende situationer med indre ro og overblik. Er problemerne virkelig så vigtige, i det store perspektiv? Hvad er det værste, der kan ske, hvis jeg ikke når det hele, eller er det ok, at noget ikke bliver gjort (af mig)?
- Handling: Gør noget ved situationen. Sig fra overfor chefen. Prioritér og planlæg opgaverne. Dyrk en hobby, der afstresser dig i fritiden. Hold ferie i sammenhængende perioder.
Jeg har selv haft stress og ved lige præcis hvor forfærdeligt det er. Jeg ved der er en vej tilbage til en ny og klogere udgave af sig selv. Men jeg ved også at vejen kan være svær at få øje på, når man står midt i orkanens øje. Mit ønske er at sprede budskabet om hvordan kropsbehandlinger også kan hjælpe dig og din krop på banen igen. At det er vigtigt at flytte fokus fra hovedet ned i kroppen. Huske at få masser af ro og selvkærlighed og give sig selv det samme.
De fleste ved ikke, de er stressede og ofte mærker man det først når kroppen kollapser. Træt og totalt udbrændt.
Vi må godt have travlt og have mange arbejdsopgaver, hvis bare det ikke er HELE tiden. Nu kommer det gode ord BALANCE igen:-).
Et lille eksempel:
Du står udenfor løvens hule. Løven brøler og har opdaget dig. Du bliver bange, men flytter dig ikke. Kan du mærke det i kroppen??? Vores sympatiske nervesystem går i beredskab. Det er vores flugt mekanisme og hormonerne kortisol/adrenalin tonser rundt i kroppen. Der gøres klar til, at du skal klare udfordringen, redde livet og komme væk.
Problemet er bare, hvis du ikke kommer væk og du bare bliver stående. (Et billede på at du bliver i et miljø, der stresser dig). Din krop tror hele tiden der er fare på færde og er i evig alarmberedskab. Det er meget hårdt for din krop og din hjerne. Det kan på sigt være livstruende og det er jo skræmmende
Husk du skal ikke altid handle – men også huske bare at være.
Med zoneterapi vil jeg have fokus på at få aktiveret det parasympatiske nervesystem. At få niveauet af stress hormoner ned og få din krop til at slappe af
Jeg arbejder meget roligt og med langsomme bevægelser/strøg. Dit nervesystem skal beroliges, så kroppen slapper af og kan modtage behandlingen.
Når dit nervesystem er svækket går det ud over immunforsvaret og hormonsystemet. De tre organsystemer arbejder tæt sammen og en fejlfunktion i det ene system vil skabe problemer i de to andre systemer.
At få zoneterapi kan også bruges stress forebyggende. Du får slappet af og får boostet dit immunforsvar. Du får stimuleret punkterne under fødderne, der hver især repræsenterer dine organer. Der bliver skabt flow i kroppen. Du kommer fra hovedet ned i kroppen og vil bedre kunne mærke hvordan din krop har det.
Andre ideer til afstressende aktiviteter:
- Åndedrætsøvelser – træk vejret dybt gennem næsen og lad luften sive stille ud gennem munden. Lig stille og træk vejret stille og roligt.
- Visualiseringer – dine tanker gør dine følelser. Så tænk skønne tanker. Der findes godt materiale på youtube eller lån på biblioteket.
- Gå tur ved havet eller i skoven.
- Fodbad/karbad i Epsonsalt.
- Se lange tv serier.
- Mindfulness.
- Slap af og grin.
Find det der gør dig glad og husk at gøre det hver dag.
Nyeste indlæg på bloggen: https://www.re-new.dk/virksomheden-zinzino-og-dens-store-succes/
Skriv et svar