Hvis du følger med inden for hvad der rører sig på finansmarkedet har du sikkert allerede hørt om virksomheden Zinzino og dens store succes i Danmark disse år. Zinzino er en direkte-salg virksomhed, hvilket betyder at det sælger sine produkter uden om butikker og klassiske tv-reklamer. I stedet sælger virksomheden sine produkter gennem tusindvis af hvad de selv kalder uafhængige partnere, som reelt set fungerer som de egentlige sælgere.
Disse uafhængige partnere har nemlig muligheden for at købe produkter af Zinzino, hvorefter de oftest sælger produkterne videre til andre kunder eller vælger at beholde dem selv. Zinzino opererer ved at enten komme hjem til kunden privat eller invitere ham eller hende ind på deres kontor, hvorefter kunden får muligheden for at teste og prøvesmage virksomhedens forskellige produkter, og derudfra beslutte om hvorvidt han eller hun ønsker at købe et eller flere af disse produkter.
Som nævnt oplever Zinzino i disse år stor fremgang og vækst, og virksomheden har i løbet af de seneste år flere gange været på Børsens liste over såkaldte ”gazellevirksomheder” hvilket indbefatter de virksomheder der forstår at skabe vækst i deres virksomhed – Danmarks vækstelite – som avisen selv beskriver det.
Zinzino ejer flere andre virksomheder, og selv er firmaet et aktieselvskab med en plads på NASDAQ First North. Som det fremgår er Zinzino godt stillet i forhold til det finansielle, og dette skyldes blandt andet virksomhedens to produktlinjer; Zinzino Kaffe og Zinzino Balance olie.
Zinzino Coffee – god hjemmebrygget kaffe og te
En af de to produktlinjer der har været med til at skaffe Zinzino så stor vækst og fremgang er Zinzino Coffee, eller Zinzino Kaffe på dansk. Med dette navn til produktlinjen kunne man let fristes til at tro at produktlinjen kun indebærer forskellige slags kaffe, men dette er bestemt ikke tilfældet. Hvad Zinzino er kendt for at lave inden for kaffeindustrien er derimod deres espressomaskiner, som gør det muligt for enhver at lave lækker kaffe til hjemmebrug. Køber du en espressomaskine fra Zinzino kan du være helt sikker på at få et produkt der virker, og tilmed er maskinen nem og hurtig at rengøre og anvende. Det er dog ikke udelukkende espressomaskiner der hører ind under produktlinjen Zinzino Kaffe. Diverse glas, kopper og endda også de såkaldte ”coffee-pods” der passer til deres espressomaskiner er blandt deres solgte produkter. Disse coffee-pods kommer i en bred vifte af forskellige varianter, og det er muligt at købe espresso fra rundt omkring i hele verden samt te i flere forskellige smage og varianter. Dette betyder at du med en espressomaskine og tilhørende coffee-pods fra Zinzino ikke behøver at tage på en dyr kaffebar for at nyde en god, velbrygget og eksotisk kaffe. I stedet kan du brygge en lækker kaffe derhjemmefra, og spare turen ind til bycentrum. Der er altså ikke noget at sige til at Zinzinos direkte salg af kafferelaterede produkter har medvirket til firmaet store vækst inden for de seneste år.
Genopret den naturlige balance i kroppen med Zinzino Balance olie
Den anden og nyeste produktlinje fra Zinzino har også vist sig at blive en stor succes for firmaet, og det er da også en helt unik og spændende produktlinje. Zinzino Balance olie er en række af forskellige sunde fiskeolier der indeholder to af de vigtigste fedtsyrer vi skal have gennem kosten, nemlig omega-3 og omega-6. Disse to fedtsyrer udgør en stor del af cellemembranen i vores celler, og hvis de to er i ubalance kan det medføre flere sundhedsmæssige komplikationer og problemer.
Undersøgelser har vist at langt de fleste der bor i den vestlige verden har en meget stor ubalance mellem de to fedtstoffer, og dette har Zinzino besluttet sig for at prøve at gøre noget ved. Med deres produktlinje Zinzino Balance tilbyder de forbrugere et form for kosttilskud i form af en række sunde fiskeolier, der kan hjælpe med at genoprette balancen mellem mængden af omega-3 og omega-6 i kroppen.
Produktet kan fås i tre forskellige versioner, og dette betyder at der er noget for enhver smag og præference. Du kan enten vælge at købe produktet som en olie du skal tage med et måltid eller mellem måltiderne. Olien fås i tre forskellige smagsvarianter, og du skal derfor ikke bekymre dig om at den smager grimt eller at du ikke bryder dig om den. Virksomheden er dog også godt klar over at ikke alle er lige glade for at skulle spise en hel skefuld olie ad gangen, og derfor tilbyder de også Zinzino Balance på smoothieform. Her får du ikke blot både omega-3 og omega-6 fedtsyrerne, du får også et stort proteintilskud samt forskellige vitaminer og fibre, som gør Zinzinos såkaldte ”BalanceShake” til en god og sund start på dagen. Endeligt er det muligt at købe nogle mindre to-go beholdere af Zinzino Balance med vaniljesmag, som lader dig tage dit kosttilskud med på farten.
Test din fedtsyrebalance med Zinzinos laboratorietest
For at teste og bevise virkningen af deres olier, har Zinzino lavet deres egen laboratorietest som gør det muligt at påvise en ændring i balancen af omega-3 og omega-6 fra før man tog olien og 120 dage efter man er begyndt på forløbet. Selve undersøgelsen bliver foretaget under ordnede og godkendte laboratorieforhold af dygtige og erfarne eksperter inden for området, da du kun på den måde kan være sikker på at få et pålideligt resultat. Testen har en sikkerhedsprocent på 98%, hvilket betyder at du når du får dit resultat kan være næsten helt sikker på at det er korrekt.
For at teste balancen mellem omega-3 og omega-6 i kroppen skal forskerne bruge en blodprøve, som du selv tager derhjemme med en nål du får tilsendt når du bestiller en Zinzino BalanceTest. Blodet leveres til laboratoriet hvor det analyseres, og det er derefter inden for 20 dage muligt for dig at se resultatet på Zinzinos hjemmeside. Efter du har taget blodprøven kan du med fordel vælge at begynde på at tage Zinzino Balance, og efter 120 dage tage endnu en test for at se om din balance mellem omega-3 og omega-6 i din krop har ændret sig.
Fordelene ved at være partner hos Zinzino
Zinzino er et af de danske firmaer der beskæftiger sig med direkte salg der oplever meget stor succes i disse år, og er et eksempel på en virksomhed der kan være god at investere i hvis man ikke har meget erfaring med branchen omhandlende direkte salg. Zinzino går meget op i kundetilfredshed, og du kan derfor som uafhængig partner være sikker på at få god service og gode forretnings- og handelsmuligheder.
Hvis du går og tænker at det måske kunne være spændende at arbejde som uafhængig partner, kan du være helt sikker på at virksomheden vil tage god hånd om dig, og altid står klar til at rådgive og vejlede dig så længe du er uafhængig partner. Som uafhængig partner hos Zinzino eller en af de mange andre direkte-salg virksomheder kommer du i forbindelse med et stort netværk af andre partnere, både fra Danmark og andre steder i Europa.
Det er på denne måde altså muligt for dig at spørge om råd og ideer til forretningsmodeller og lignende fra mere erfarne partnere der har været tilknyttet Zinzino i længere tid, og på denne måde er det muligt for dig hurtigt at opbygge dine forretnings- og salgsevner.
Skriv et svar