De fleste danskere har i dag hørt om hæve-/sænkebordet, der mere eller mindre er blevet det foretrukne valg blandt virksomheder og boligejere, der skal indrette et nyt kontor. Skrivebordets hæve-/sænke teknologi gør det eminent til brug på kontorplads, hvor mange mennesker dagligt benytter sig af bordet. Og det er ikke blot voksne, der kan gå stor gavn af bordet på jobbet. Også børn i alle aldre kan administrere bordets elektriske højdeindstilling, hvilket gør det perfekt til lektielæsning og lignende.
Det kan nemlig være svært at arbejde med ’almindelige’ skriveborde, hvis du skal designe kontorplads til en større virksomhed eller organisation. Hvis der er flere mennesker, der i løbet af dagen skal benytte sig af bordet, kan det være svært med et almindeligt bord, da det stiller høje krav til valget af kontorstol samtidig med, at højden ikke vil passe alle lige vel. Dette problem løser et hæve-/sænkebord, fordi det på blot få sekunder kan indstilles til lige præcis din foretrukne arbejdshøjde.
Hvad end du vil sidde ned eller arbejde stående kan du gøre det med det elektrisk drevne arbejdsbord, hvis popularitet vokser og vokser som dagene går. Det er ikke uden grund, at hæve-/sænkeborde er meget udbredte i telemarketingsbranchen hvor medarbejderne ofte deler deres skrivebord med andre i løbet af arbejdsdagen.
Der er rigtig mange muligheder at vælge i mellem, når du skal finde det hæve-/sænkebord, der passer bedst til dig og din virksomhed. Det handler både om at tænke på steltype, bordpladen og selve bordets størrelse, før man tager en beslutning. Og hvis økonomien er meget stram, så kan du selvfølgelig også overveje at vælge brugte kontormøbler til arbejdspladsen som et billigere alternativ.
Hvilket hæve-/sænkebord er det rigtige valg for dig?
Der er nogle ting, du skal overveje, når du har besluttet dig for, at du skal have et hæve-/sænkebord:
- Det første du skal beslutte dig for, er hvilken type stel, som dit hæve-/sænkebord skal have. Overvej hvilken steltype der er mest anvendelig i den situation, som du ønsker at sætte bordet i.
- Det næste du skal vælge er bordpladen. Bordpladen er selvsagt noget af det vigtigste ved et bord, fordi det er den store overflade, man lægger mærke til. Tænk over, hvem der kommer til at bruge bordet. Hvis skrivebordet skal stå i din private bolig, skal du overveje om du skal finde en bordplade, som kan tåle at børnene også bruger skrivebordet.
- Som altid er det også vigtigt at tænke på, hvor stort et bord man skal bruge. Det nytter ikke noget at købe et bord, der enten er alt for lille eller tager al pladsen fra rummet. Igen er det vigtigt at tænke på, hvem der skal gøre brug af arbejdsbordet.
Et hæve-/sænkebord er ikke blot genialt på arbejdspladsen. Det er i lige så høj grad en god løsning i den private bolig, hvor det helt sikkert vil være et hit hos samtlige af familiens medlemmer. Det er utrolig nemt at højdeindstille bordet, hvilket betyder, at børnene også kan få gavn af arbejdsbordet. Det er dog vigtigt at man husker at sikre sig, at bordet kan holde til, at børnene bruger bordet på lige fod med resten af familien. For din nattesøvns skyld bør du bestille bordet med en tilhørende bordplade, der kan holde til hverdagens små skavanker, som ikke kan undgås med børn i huset. På denne måde sikrer du dig at I får en løsning, som alle bliver glade og tilfredse med.
Som sagt kommer nye hæve-/sænkeborde i mange forskellige typer, materialer og designs. Dette betyder, at du frit kan lade fantasien vandre, når du skal finde det rigtige bord til kontoret eller boligen. Og er du meget kræsen, så tilbyder flere kontorforsyninger også muligheden for, at du kan skræddersy dit bord ned til mindste detaljer. Det betyder bl.a., at du kan vælge alt fra rundt til firkantet stel og til om bordpladen skal være i laminat, linoleum eller finér. Der er altså ingen grænser for, hvordan det kan strikkes sammen.
Skriv et svar