Faste udgifter er noget af det mest oversete, når det kommer til at spare penge!
Vi kører gladeligt mange kilometer til Tyskland for at spare lidt på øl, sodavand , cigaretter, chokolade og andre søde ting. Men vores faste udgifter kigger vi sjældent på.
Og her er der rigtig meget at hente!
Læs om fasteudgifter og 3 råd som kan spare dig for mange penge!
Faste udgifter – hvad er det?
Faste udgifter er de udgifter, som du har måned ud og måned ind. Mange af dem er små, men over tid bruger man rigtig mange penge på den type af udgifter. De mest typiske faste udgifter er:
- Lån
- Forsikring
- A-kasse
- El og varme
- Streamingtjenester såsom HBO og Netflix
- Fitnessmedlemsskaber
Og ja, HBO koster kun 99 kr om måneden, men det løber jo op i næsten 1.200 kr om året. Mange kan ikke nøjes med en streamingtjeneste, så hvis man lægger Netflix oven i det, løber det op i over 2.000 kr om året, hvilket svarer til en flybillet til sommerferien.
Det sammen gælder forsikring, hvor man typisk kan spare over 2.000 kr om året, hvis man skifter forsikring eller går ind i en forhandling med sit nuværende forsikringsselskab. Priser på forsikringer er nemlig ikke faste. De forsikringer man kan spare flest penge er på kaskoforsikringen til ens bilforsikring samt på de andre store forsikringer såsom husforsikring og indboforsikring.
Tre konkrete råd til lavere faste udgifter
Faste udgifter kan reduceres på mange forskellige måder, hvor den mest ekstreme måde er at sælge alt hvad man har og flytte ud i naturen, men den løsning er hverken holdbar eller tiltalende for hovedpart af os.
De tre råd er derfor tiltænkt dig, som gerne vil optimere din økonomi, men ikke nødvendigvis lægger alt om.
Selv små betalinger løber op!
Mange overser at selv små betalinger måned ud og måned ind løber op i mange penge. Det er blandet andet derfor at streamningtjenester reklamerer med en månedlig pris.
99 kr om måneden lyder af meget mindre end 1.188 kr per år.
Så råd nummer 1 er at du ikke skal overse månedlige betalinger selvom de er små. Faktisk bør du tjekke små betalinger endnu mere end store betalinger.
Gennemgå dine faste udgifter jævnligt
Faste udgifter har det med at vokse, og det er derfor vigtigt at holde dem i skak. Det kan du gøre ved at gennemgå dine faste udgifter jævnligt. Du kan enten gøre det manuelt; dvs gennemgå alle posteringerne i din bank en for en.
Det er typisk ret tidskrævende, så hvis du er doven anlagt ligesom hovedpart af os alle sammen, kan du bruge en af de mange financielle apps såsom Spiir til at lave gennemgangen.
“Gør det mig lykkeligere” testen
At købe nye ting er typisk spændende og sjovt, men det er vigtigt at kunne adskille købet og den / de ting man køber. Hvis man ikke kan adskille det, ender man måske med at købe ting blot fordi man kan lide at købe ting, og egentlig ikke fordi man har brug for det man købte!
En god måde at undgå at man bare køber for at købe er at spørge sig selv om den ting man er ved at købe virkelig gør en lykkeligere. I hovedparten af tilfældene vil du nok opdage at svaret er nej.
“Gør det mig lykkeligere” testen kan bruges både til at købe mindre og til at købe bedre. De fleste af os er jo i den situation at penge er en begrænset ressource, hvilket betyder, at det er vigtigt, at vi vælger at købe det rigtige. At købe det rigtige står skarp kontrast til bare at købe løs.
Så hvad gør jeg nu?
Det bedste råd jeg kan give dig er at logge på din netbank med det samme og gennemgå dine faste udgifter. Kig især efter forbrugslån, forsikringer, fitnessmedlemsskaber og streamningtjenester.
Tjek herefter om der er nogen af dine overskydende ejendele som kan sælges på DBA.
Hvis du er heldig burde du let kunne spare op mod 1.000 til 3.000 kr om måneden.
Så det er bare at komme i gang!
Skriv et svar