Måske overraskende for nogle har det hverken været fliserne eller håndvaskene, der har taget badeværelsesmoden med storm, men derimod de danske gulvafløb, der for alvor er begyndt at tage fart på salgsfronten. Grunden til det er nem at forklare. Danske badeværelsesdesignere har skabt en løsning, der forener det stilrene og enkle med det praktiske og nemme. Dermed har man fået skabt en løsning, der fungerer til næsten alle slags badeværelser i alle slags kulturer. Her kan du læse om, hvordan man er kommet på ideen, og hvad der er så specielt ved de danske afløb. Kort sagt kan man beskrive gulvafløbene og deres succes ud fra følgende punkter:
- Man er gået væk fra den klassiske løsning til gulvafløb og har skabt en ny, der sætter fokus på det diskrete og stilrene
- Man har skabt en langt mere praktisk løsning, der gør, at det bliver nemmere at vedligeholde badeværelset
- Ideen er fundet ud fra en tanke om det simple og det indlysende.
Nye gulvafløb sætter fokus på det diskrete og stilrene
Hvis du nævner afløb i gulvet til den almindelige boligejer, lyder det nok ikke som det mest sexede og moderne emne at snakke om. Gulvafløbene er nemlig ofte ikke det mest æstetiske, du kan finde på et badeværelse. Det er svært at gøre en gulvrist flot, og det er endnu svære at skabe en stemning om, at det bare er lækkert at rense et afløb, der består af gammelt hår og sæberester. Og det er lige præcis de ting, der gør, at de moderne typer kloakafløb til badeværelset hitter. Man har ikke forsøgt at skabe en løsning, der skal trække fokus til sig. Man har ikke forsøgt at overgå de mange flotte stilrene effekter, der ellers er i badeværelset.
I sidste ende er det jo godt, at det er brusekabinen, brusevægge, badekar, jacuzzier og flotte vinduespartier, der trækker opmærksomhed, når man træder ind i badeværelset. Derfor har man herhjemme sat fokus på at udvikle et diskret og dansk gulvafløb. Den nye løsning ligner nærmest bare en fuge i gulvet, og det er derfor næsten umuligt at spotte den, hvis du træder ind i badeværelset. På denne måde kan man også sætte fokus på alle de effekter, som skal være en smule pompøse og lækre i badeværelset eller brusenichen. Gulvristen er udviklet af unidrain og dette gulvafløb er allerede blevet populær i adskillige andre lande.
Danske gulvafløb gør også rengøringen nemmere
Det er ikke kun det stilistiske øje, der bliver tilfredsstillet med den nye løsning. Man slipper nemlig også for at bakse en masse med at tørre vandet op fra gulvet. Hvor den gamle afløbsløsning fungerede ved hjælp af en rund rist, der blev sat midt i brusekabinen, har man helt ændret konceptet med den nye løsning til brusekabinen. Her tilter man gulvet en lille smule. Tiltningen er så minimal, at den er umulig at spotte med det blotte øje, men for de mange vanddråber, der kommer ud af brusehovedet, har det stor betydning. De bevæger sig nemlig automatisk ned i kloakken og på den måde kan man spare en masse optørring på badeværelsesgulvet.
Ideen blev skabt ud fra tanken om det simple gulvafløb
Selvom løsningen har været nærmest revolutionær for badeværelsesmoden, er det langt fra en dyb tallerken, der er blevet opfundet. Hele ideen bag den populære afløbsløsning er faktisk, at man spiller på det simple og det åbenlyse. Det skal være problemfrit, men det skal også være simpelt, og det er lige præcis det folk falder for. Ydermere har man også sat fokus på, at det ikke skal være dyrt at vedligeholde, og derfor får man både en stilren og flot løsning, men også en, som ikke skal passes og plejes konstant. Derfor passer løsningen til langt de fleste hjem og de fleste badeværelse.
Skriv et svar