Vi kender alle sammen til de irriterende gener, skadedyr kan give i boligen. Nogle skadedyr er langt værre end andre, men de har alle det til fælles at de ikke er ønsket og at de gerne skulle bekæmpes. Nogle skadedyr kræver bekæmpelse via professionelle skadedyrsbekæmper, mens andre kan fjernes af dig selv ved hjælpe af simple tiltag. Alt dette kan du læse mere om nedenfor.
Den traditionelle fjende: Mus og rotter
Mus og rotter er især et kendt problem for husejere. De er aktive året rundt og formerer sig med lynets hast. Det er derfor med at få bekæmpet problemet med det samme det opstår. De største problemer med disse skadedyr er at de gnaver i ting og forvolder skade herpå. Ligeledes kan de nemt sprede sygdomme. De mest effektive midler til bekæmpelse er ved hjælp af gift og fælder. Dette kan du med fordel selv gøre i forhold til mus. Har du rotter har du pligt til at melde det til kommunen hvor du bor, hvorefter du vil få hjælp til udryddelse via professionel skadedyrsservice.
Det tøjelskende insekt
Møl udgør ikke nogen sundhedsrisiko for dig. Derimod kan de gøre stor skade på især tøj og tekstiler. De bygger ligeledes rede i tøjet og formerer sig hvorfor problemet hurtigt vokser. For bekæmpelse af møl, bør du rydde ud i dit skab og gøre grundigt rent. Ligeledes kan du med fordel fryse dit tøj til alle dyr og æg er døde.
Væggelus og deres smag for blod
Væggelus er blodsugende tæger, som suger blod fra fx flagermus og svaler. De kan også finde på at suge på mennesker, men udgør ingen sundhedsrisiko da sygdomme ikke overføres. Det kan dog fremkalde hævelse og kløe som ved loppebid. Væggelus findes typisk i og omkring senge og formerer sig hurtigt. For bekæmpelse af væggelus, bør du drysse pulveriseret moler på alt i det rum, hvor der er observeret og konstateret væggelus. Du kan ligeledes opnå professionel hjælp til bekæmpelse.
Pas på myretuerne
Myrer går ind i boliger for at finde føde og går typisk efter pulveriseret jord samt flisebelægninger. De er irriterende og formerer sig ligeledes hurtigt. Den mest effektive bekæmpelse er at fjerne den fødekilde de går efter samt lukke de indgange de kommer ind af. Derudover kan du gå online og finde et hav af råd og husmoderråd til hvordan dette skadedyr bekæmpes. Prøv dig frem og hvis intet virker kan du ligeledes få hjælp af professionel skadedyrsbekæmpelse.
De forbandede fluer
Fluer er generelt meget irriterende. Foruden irritationsmomentet kan de ligeledes bære på mange forskellige sygdomme og spreder bakterier, som fx kan føre til madforgiftning. Du kan finde forskellige produkter til bekæmpelse af fluer, ligesom du også bare kan bruge en god gammeldags fluesmækker. Sørg for at slå fluerne ihjel eller genne dem ud af huset med det samme du ser dem.
Skriv et svar