Kilde: Unsplash
Den afgørende fase i Europas mest prestigefyldte turnering står for døren, og igen i år kan vi glæde os til drama og fodbold i topklasse, når Europas sværvægtere kæmper om trofæet med de store ører. Fodbolden er under konstant udvikling, og det gør sig ikke mindst gældende for de bedste klubber, der alle prøver at forbedre sig fra år til år. Således har vi i de senere år kunne se hvordan de engelske, tyske, franske og italienske hold alle har udviklet sig, mens de dominerende spanske giganter fra Barca og Real Madrid er gået en smule ned i kadence. Det er selvfølgelig kun godt for spændingen, men har til gengæld gjort det sværere at pege på en vinder på forhånd, da der er så mange gode hold.
Manchester City ligner dog favoritterne
De lyseblå kommer nemlig med fornyet energi til knockoutfasen i Champions League, hvor de satser alt på endelig at hente sølvtrofæet hjem til Etihad Stadium. Et trofæ som de aldrig har vundet før, men som alle i klubben brænder efter at få fingrene i. Efter en sæson hvor Guardiola med stor frustration kunne se Jürgen Klopps Liverpool vinde Premier League, har City-spillerne nu blikket stift rettet mod Champions League, hvor de håber, at i år bliver deres år. Ser man rent form-mæssigt på det, er det på ingen måde heller ikke utænkeligt, at det kan lade sig gøre. Holdet har nemlig set fremragende ud på det seneste, hvor det ligner at Guardiola har fundet motivationen frem i afgørende spillere som Raheem Sterling, Kevin De Bruyne og ikke mindst unge Phil Foden, der har imponeret alle med hans præstationer. De er derfor også favoritter til at vinde turneringen sammen med Bayern München, da begge hold giver odds 4.00 på at vinde Champions League. Først skal englænderne dog klare sig forbi de tidligere mestre fra Real Madrid, der bliver første udfordring for Guardiola og co.
Bayern München viser styrke
Bayern München ligner en klub, der er på vej tilbage til fordums styrke, og kunne for nyligt fejre deres ottende tyske mesterskab på stribe, ligesom de også vandt den tyske pokalturnering efter en overbevisende 4-2 sejr over Leverkusen. De har virkelig fået gang i spillet, og det er svært at se, hvem der skal stoppe Robert Lewandowski, der blev topscorer i Bundesligaen med 34 fuldtræffere, ligesom han inden den afgørende fase i Champions League også står noteret for 11 CL mål, hvilket er flest af alle. Det er dog ikke kun polakken, men hele holdet, der spiller op til sit bedste, hvor særligt Thomas Müller har vist gode takter. Det kan derfor godt gå hen og blive en historisk sæson for tyskerne, der altså kan vinde the Treble.
Hvor står Cristiano Ronaldo og Juventus?
En anden klub der inderligt ønsker at vinde Champions League er Juventus, der ikke har vundet turneringen siden 1996. Ronaldo ser ud til at have fundet mål-formen, men spørgsmålet er, om det er nok for italienerne, der ikke har set så solide ud i forsvaret, som man har set dem de senere år. Man skal dog aldrig sige aldrig til et hold med Ronaldo på holdkortet, for vi har alle set, hvad han er i stand til, når det virkelig gælder.
Kilde: Unsplash
Det samme gør sig gældende for Messi i Barcelona, hvor holdet omkring ham dog ikke viser samme klasse som tidligere år. Argentineren har dog ligesom Ronaldo vist, at han kan afgøre det på egen hånd, så intet er afgjort på forhånd.
Der er derfor masser af spænding i vente i fodboldens mest prestigefyldte klubturnering, der bliver afgjort i august.
Skriv et svar