At datingsider bliver fortsat mere specialiserede er ingen nyhed. Udviklingen har igennem længere tid gået imod, at eksempelvis akademikere, landmænd og kunstnere har haft mulighed for at finde en ligesindet partner.
Alligevel gav det en del opmærksom, da de første datingsider for folk i forhold – kærestepar såvel som ægtefæller – der ønskede en affære blev åbnet. På verdensplan var især Ashley Madison populær, mens vi i Danmark har set meget i medierne til Victoria Milan.
Konceptet er simpelt: Du betaler et par hundrede kroner for at være med som du er vant til fra andre datingsider. Til gengæld for dette får du mulighed for at chatte med andre mænd eller kvinder, der også er i et forhold, men ønsker en affære. Der er således fra starten af en forståelse fra begge sider for hvad forholdet skal indebære, ligesom der er forståelse for, at det gerne skal ske anonymt.
Men i den senere tid er datingsiderne kommet i modvind. Det skyldes flere ting og gælder både i Danmark og i resten af verden. Især en episode, der involverer en række anonyme hackere har været med til i 2015 at putte utroskabssiderne på verdenskortet – og forsiden af medier over hele kloden:
Hacking og frigivelse af data
I USA blev netop Ashley Madison tidligere i år udsat for et hackerangreb. Hackere slap væk med sensitiv data – navne, e-mails og anden information – for såvel aktive som inaktive medlemmer.
Endda de medlemmer, der havde betalt for at få slettet deres data på siden var med i den data, der blev lagt ud. Det medførte meget medieomtale og at den administrerende direktør og stifter for selskabet endte med at måtte gå af.
Det afslørede også, at 99 % af de aktive profiler på Ashley Madison var mænd. Langt størstedelen af de kvindelige profiler var oprettet af virksomheden selv i forsøget på at få flere mænd til at oprette sig og betale det månedlige medlemskab.
Det var med til at sætte fokus på utroskab især i Guds eget land, hvor en stor del af befolkningen er kristne i en grad, vi ikke kender til herhjemme. Mennesker måtte forlade ledende stillinger og familier blev brudt op. Nogle valgte at give hackere skylden, mens andre nævnte, det blot var et spørgsmål om tid, når du først havde oprettet dig på en sådan side.
Parterapeuter: Sider er ”rådne”
Også i Danmark har siderne fået meget omtale. Parterapaueter har i Politiken være ude og kalde siderne for ”rådne”, mens andre har kaldt det et nødvendigt onde.
I samfundet er der dog en generel konsensus om at vi var bedre stillet uden siderne – uanset, om de bliver brudt til at splitte eller holde familier sammen. Hvorvidt de danske utroskabssider har den samme fordeling af mænd og kvinder som det viste sig at være tilfældet for den største af dem alle – hackede Ashley Madison i USA – vides ikke, da ingen data herom bliver frigivet.
Udtryk for problemer hjemme
Uanset hvad er de mange datingsider for utro et udtryk for, at mange mennesker i et forhold har problemer i hjemmet. Det kan være for lidt samvær med den anden ægtefælle eller generelle problemer i parforholdet, der forsøges løst ved noget, der mest af alt minder om en flugt.
Løsningen kan være at investere i udstyr til soveværelset; at tage til en parterapeut og snakke om tingene; eller slet og ret at gå hver til sit.
Men de fleste kan sikkert blive enige om at den rette løsning ikke er at søge den nødvendige trøst og omsorg et sted udenfor hjemmet med de komplikationer, det medfører – det er at skubbe et svært problem foran sig i stedet for at løse det og komme videre. Sammen eller hver for sig.
Skriv et svar