Ishockey: Måske ved du allerede, at NHL (National Hockey League) er en af de mest populære ishockeyligaer i verden. Men har du nogensinde fulgt med i ligaen eller set en eneste NHL kamp?
Hvis ikke, så burde 2017/18 sæsonen, der starter denne måned, være tidspunktet hvor du begynder at følge med i USA’s og Canadas nummer 1 ishockeyliga. Også selvom du ikke er verdens største ishockeyfan, er NHL en fed og intens sportsliga at følge med i – læs videre nedenunder og find ud af hvorfor.
Source: Pexels
1) Underholdning for alle pengene
Ishockeykampe er generelt kendte for at være meget dramatiske og intense. Og især i en liga som NHL, hvor Stanley Cup’en og millioner af dollars står på spil, er der altid dømt god underholdning, når to hold mødes i henholdsvis Eastern og Western Conference kampene (ligaen er, ligesom NBA, inddelt i en Østkyst og Vestkyst underliga).
Uanset hvilke hold, du ser spille, kan du godt regne med at der bliver kamp til stregen, hvis ikke endda krig, mellem de to konkurrerende mandskaber. Især når der afvikles lokal-derbies, stiger spændingen (og brutaliteten) mellem spillerne. Nogle af de største NHL derbies er det klassiske New York opgør mellem Islanders og Rangers, og ikke mindst det hadefulde møde mellem Pittsburgh Penguins og Philadelphia Flyers.
Hvis nogle af dine venner også er interesserede i NHL, er dette en oplagt mulighed for at mødes og se kampe sammen. Det er altid ekstra hyggeligt, når man kan følge med i ligaen sammen, og diskutere de forskellige hold, spillere og vinderfavoritter.
2) Du kan spille på NHL
Ligesom ved alle andre store sportsligaer, kan du bette på NHL ligaen og dermed yderligere øge spændingen ved at følge den. Hos bet365 kan du følge med i NHL nyheder og få tips til hvilke hold, der er favoritter til at kvalificere sig til slutrunderne.
Ved sæsonstart er det for eksempel sjovt at spille på det hold, som du tror bliver de nye Stanley Cup vindere – bliver det mon de forsvarende mestre fra Pittsburgh Penguins (odds 9.50), der genvinder titlen i 2017/18, eller kan et underdog hold som Detroit Red Wings (odds 81.00) træde til?
Det sjove ved at oddse ved sæsonstart er, at du først finder ud af det endelige resultat ved sæsonens slutning i foråret 2018, og dermed har noget at glæde dig til undervejs, mens du følger med i ligaen.
3) Mange danske spillere i NHL
I løbet af de seneste år er antallet af danske ishockeyspillere i NHL steget markant. Du har måske hørt om Jannik Hansen, som er en af forgængerne blandt danske ishockeyspillere, der er rejst til Nordamerika – men kender du også til spillere som Lars Eller (Washington Capitals) og Frederik Andersen (Toronto Maple Leafs)?
Frederik Andersen. Source: David (CC BY 2.0)
Når du først begynder at følge med i NHL, vil du hurtigt finde ud af, at der dukker flere og flere danske spillere op i eliteligaen. Og det er da ret fedt, at man kan følge med i ens landsfællers præstationer i en så stor og kendt, udenlandsk sportsliga.
At der er mange danske spillere i NHL, gør ligaen endnu mere spændende at følge med i.
Skriv et svar