Man tænker faktisk slet ikke særlig meget over, hvor stor en andel af livet man bruger i den vandrette placering, men det er faktisk en ret stor del. De fleste sover et sted mellem 6 og 8 timer om dagen, hvis ikke mere, så det bliver jo nemt en tredjedel af livet man bruger på at ligge i en seng. Det er en nødvendighed og en begrænsning vi mennesker har, men det betyder også, at vi skal få så meget ud af det som overhovedet muligt. En klog mand sagde engang, at man skal bruge flest penge på de ting, som forbinder en til jorden. Det betyder, at man skulle bruge gode penge på dæk, støvler/sko og en madras. Hvis man gør det, så er man ret godt kørende og undgår nogle af de største problemer i livet. Dårlig søvn og problemer med ryggen er en af de største årsager til dårlige produktivitet og sygedage verden over, fordi man simpelthen kan sove så dårligt, at det er umuligt at arbejde, hvis man f.eks. har ondt i ryggen.
Din ryg skal støtte dig hele livet
Når man sover, så sover man som regel på ryggen i den ene eller anden forstand. Nogle ligger lidt skævt, hvor andre er placeret mere direkte. Uanset hvad, så drejer det sig ofte om ryggen. Her skal man huske på, at man kan altså ikke bare få en ny rygsøjle, hvis den man har lige pludselig ikke virker. Man skal altså passe på sin ryg gennem hele livet og det gælder også, når man går i seng om aftenen og lægger sig til rette. Hvis ikke man har den rette madras med en god topmadras og har en forkert pude, så kan man gøre alvorlig skade og faktisk bidrage til, at man hver dag har ondt i ryggen og er begrænset i sin hverdag. Det er naturligvis ikke noget man ønsker, så derfor er det vigtigt, at du får investeret i en topmadras, der kan støtte lige præcis der hvor du har brug for det, så du ikke skal døje med problemer i ryggen længere.
En god søvn giver mere energi og kraft i hverdagen
Hvis man ser på et lidt mere lavpraktisk niveau, så er det også vigtigt, at man simpelthen får en god søvn. Når man sover godt, så er man udhvilet og klarer sig ganske enkelt bedre, når man så skal præstere f.eks. på arbejde eller i skolen. Det er faktum. En hård seng eller en forkert seng kan gøre det ubehageligt at sove, men den rette topmadras kan gøre det til en drøm, så man næsten ikke har lyst til at forlade sengen. Man får altså den hvile man har brug for og vågner ikke i en tilstand, hvor man stadigvæk føler sig træt efter mange timers søvn. Det er en tilstand, som mange nok kan nikke genkendende til. Hvis du vil have nok energi til hverdagen, så kræver det, at man får sin søvn. Mange problemer kan løses ved, at man får mere søvn, selvom det lyder for simpelt til at være sandt.
En topmadras sænker slid på din madras
En detalje som mange ikke tænker over er, at når man køber en topmadras, så er det jo naturligvis et lag mellem dig og din madras. Det giver den effektivt, at du ikke så hurtigt slider på din madras. En madras kan godt være dyr at erstatte, men du kan forlænge levetiden ved at lægge en god og solid topmadras ovenpå. Det giver både dig en øget komfort og sænker slid på madrassen under dig.
Skriv et svar