For få uger siden satte regeringspartierne og Dansk Folkeparti deres underskrift på en ny dagpengereform.
Flere dagpengereformer er i de senere år kommet til. Den mest kendte afkortede dagpengeperioden fra 4 år til 2 år. Det var her, Margrethe Vestager adspurgt til hvad der skulle ske med de, der ryger ud af systemet svarede, at ”sådan er det jo”.
Den nye dagpengereform har medført flere ændringer – blandt andet for studerende.
Sammen med Studygateway.dk kigger vi her på de nye ændringer og hvad de betyder.
Lavere dimittendsats
Dimittendsatsen var før dagpengereformen 82 %. Det betyder, at nyuddannede får 82 % af den maksimale dagpengesats.
Argumentet for at give en lavere sats til dimittender er, at det fortsat er mere end hvad de fik i SU samt at de ikke har indbetalt til systemet – der jo i syvende og sidste ende er en forsikringsordning og derfor bliver båret af medlemmernes indbetalinger.
Nu er satsen sænket yderligere. Fra nu af får dimittender blot 71.5 % af den højeste sats. Den er således sat ned med mere end 10 % med et slag.
Det har betydet debatindlæg i aviser, hvor kritikere af reformen frygter, at studerende fremover ikke vil melde sig ind i a-kasserne. Uden nye medlemmer vil der ske det samme med a-kasserne som fagforeningerne lige nu er udfordret af – de unge vil ikke melde sig ind og de gamle ryger løbende ud af arbejdsmarkedet.
Tiden viser hvad der vil ske. Dimittendsatsen er dog stadig højere end såvel SU som kontanthjælp og ud fra alene et økonomisk synspunkt giver det stadig mening at melde sig ind. De billigste a-kasser koster blot cirka 400 kroner om måneden og det er tilmed muligt at fradrage en del af beløbet.
Karensdage uden arbejde
Dagpengekommissionen – der igennem over et år har arbejdet for at komme med forslag til, hvordan vi også fremadrettet sikrer et sundt dagpengesystem i Danmark – anbefalede indførelse af 8 såkaldte ”karensdage” om året. Det er dage, hvor den ledige ikke får dagpenge og derved i realiteten en lavere dagpengesats.
Også dette er blevet indført, men dog i et lidt andet omfang.
Der indføres årligt 3 karensdage med hver fire måneders mellemrum. Har du som ledig i de fire måneder haft 20 dages arbejde bliver du ikke ramt af karensdagen. Herudover er også reglerne for kortere ansættelser blevet ændret en smule således at ledige har nemmere ved og vinder mere ved det.
Flere stramninger i sigte
Som det ser ud lige nu var den nylige dagpengereform næppe den sidste af slagsen.
Således kan v regne med flere stramninger i fremtiden. Dagpengesystemet har igennem recessionen med høj arbejdsløshed været under pres i længere tid og det er det, vi nu ser resultaterne af med de kontinuerlige stramninger.
Som studerende bør du stadig være medlem af en a-kasse i dag. Det er gratis mens du er studerende og du har ret til dimittendsatsen når du er færdig, der fortsat er højere (og mere fordelagtig) end kontanthjælpen. Det er også fortsat den dobbelte sats af den SU du modtager som almindelig og menig studerende.
Spørgsmålet er dog, hvor længe vi bliver ved med at have vilkår, der er lige så gunstige som de dog trods alt fortsat er lige nu.
Studerende – Hav et studiejob
Hvis du som studerende vil være sikker på aldrig at få brug for din a-kasse er et studiejob en god metode.
Studiejob betyder mere end det at have gode karakterer, når først du skal have et job efter endt studie. Med et studiejob har du kompetencer og allerede et mindre netværk. Det netværk er guld værd.
Med gode karakterer er du en chance at tage for en arbejdsgiver, der ikke ved, hvor godt du kommer til at performe, når først du møder op på arbejdet.
Skriv et svar