Kender du det, når du sidder i lufthavnen og venter på boarding call. Nu vil du bare gerne hjem. Og så lyder det over højtaleren: Flyet mod København er desværre forsinket to timer. Hvad skal du nu finde på? Vi kommer her med fem anderledes forslag til, hvad du kan fordrive ventetiden med.
“Der er ingen undskyldning for at kede sig. Du kan være ked af det, gal, deprimeret og skør. Men aldrig kede dig”. Viggo Mortensen, skuespiller
Med alle de muligheder internettet tilbyder i dag, er der ingen grund til at kede sig. Selv Steve Jobs var fan af kedsomhed. Han mente, at kedsomhed gav plads til kreativitet. Og vi ved jo alle sammen, hvordan det endte.
Spil quizzer
At quizze er en fantastisk måde at slå tiden ihjel på. Internettet rummer utallige quizzer om alt fra geografi, historie, sport til kendte og underholdning. De findes på mange sprog, forskellige sværhedsgrader, og der er både gratis quizzer og betalingsquizzer. Mange quizzer findes som apps, så de er nemme at hente og spille på farten. Her kan du ofte teste din viden op imod dine venner eller tilfældige spillere.
Få dig et godt grin
Når flyet er forsinket, er der virkelig ikke meget at grine af. Det er der til gengæld, når folk deler deres historier om online samtaler, der udviklede sig uheldigt på grund af smartphones’ autokorrektur. Måske har du allerede stiftet bekendtskab med sider, der har specialiseret sig i kiksede historier og screenshots om smartphones’ til tider pinlige autokorrektur. Nogle af historierne er virkelig grinagtige, så lad være med at undre dig over, hvis folk kigger mærkeligt på dig.
Tjek mærkelige hjemmesider ud
På internettet kan du finde alt, mellem himmel og jord. Folk har lavet de mærkeligste websites- nogle mere seriøse end andre. Du kan for eksempel besøge museet for truede lyde (!) eller finde siden Gross Science, hvor du kan se tøj lavet af slim. Du kan lære at binde dine snørebånd på et sekund, og du kan undersøge, om der er berømtheder begravet i nærheden af dig. Kort sagt, er det virkelig kun fantasien, der sætter grænser. Og skulle den gøre det, findes der rent faktisk websites, der har specialiseret sig i anbefalinger til folk, der keder sig.
Se sports-tv
Internettet tilbyder masser af muligheder for at se sport online. Faktisk er der lavet masser af smartphoneapps, hvor du kan streame store sportsbegivenheder som fodbold, tennis, basketball og meget andet. Du kan også spille på sport, hvis du har lyst til det. De fleste apps kan bruges på alle smartphoneplatforme.
Lav dit stamtræ
Slægtsforskning kan være ret sjovt og oplysende. Måske finder du ud af, at du har royalt blod i årerne? Eller at en af dine forfædre var en berømt videnskabsmand. Der findes mange forskellige apps og programmer online til at lave dit eget stamtræ. Rigsarkivet lancerede for eksempel i juni 2018 en app til skoleelever, som faktisk tager højde for de 37 forskellige familieformer, der er registreret i Danmark.
Skriv et svar