Hypnose er egentlig ikke så mysti-fystisk som mange gerne vil gøre det, især dem der søger at optræde med hypnose kan have gavn af at det forekommer lidt mystisk og spændende.
Men al hypnose (AL hypnose er selvhypnose) er egentlig bare viden og erfaring om hvordan det menneskelige sind fungerer som bliver udnyttet til at ændre følelser, vaner og tanker.
Lad mig prøve at komme med et eksempel:
Lad os tage en kvinde i den fødemodne alder, der har fået en drøm om at blive gravid, hun vil efterhånden som hun bruger mere og mere intens følelsesmæssig energi på at tænke på små børn, graviditet, barnevogne og lignende elementer der er forbundet til det at blive moder, (Det kan også være andre ting, det handler bare om hvad hun forbinder med det at blive moder.) opleve at hun begynder at se barnevogne, nyfødte babyer, glade familier og gravide kvinder nærmest over alt, og det kan nærmest virke som om hun trækker de oplevelser ind i sit liv. (for nu lige at blive i det mysti-fystiske)
Det der sker er at hun over tid programmerer (indoktrinerer) sin underbevidsthed til at det emne er vigtigt for hende, og derfor vil hendes underbevidsthed som den er bygget til, guide hendes opmærksomhed hen imod de objekter der modsvarer den energi hun selv har lagt i det. Det er selvhypnose in action.
Det samme sker i større eller mindre grad når vi fokuserer på at vi ønsker en bestemt bil, så lægger vi pludselig mærke til når vi kommer forbi sådan en bil, og der virker pludselig til at være flere af dem.
Det samme gælder for et hvilket som helst emne du fokuserer en masse energi på, specielt hvis der er følelser forbundet med den energi.
Det er helt naturligt, og udelukkende et spørgsmål om at forstå at det er sådan vores sind bearbejder vores tanker, og fordi vi tænker meget på noget bliver vi mere modtagelige for at se det, uagtet at det hele tiden har været der.
Det er jo ikke fordi der ikke allerede var en masse barnevogne, babyer og lignende i den unge kvindes verden, de var bare ikke en prominent del af hendes verdensbillede førend hun blev skruk.
Og det samme med bilen (spritnye mærker undtaget 🙂 ) der er jo altid masser af biler, og som regel også den type der er tale om overalt.
Populært sagt er det du læser her, faktisk også at sammenligne med et missing link. Hvis du har hørt om ”The Secret” (”Hemmeligheden”) hvor de beskriver hvordan du kan tiltrække alt hvad du ønsker ved blot at tænke på det, og hvis du endda har forsøgt at skabe noget i dit liv uden succes har du sikkert svært ved at tro på denne effekt.
The Secret virker, der er bare nogle detaljer folk overser, og som i min verden ikke bliver forklaret godt nok. Den korte udgave er at når du har tænkt, har du skabt vibrationen, men hvis du ikke handler kongruent med dit ønske, OG hvis du ikke tror 100% på at du kan få det, så sker der ikke noget uanset hvor meget du ønsker det.
Så næste gang du overvejer om du tror hypnose kan virke på dig, så overvej om ikke det er en mulighed du burde overveje, uanset at du tidligere har sagt at du ikke tror at det virker, får det har intet at gøre med situationen, vi er alle udstyret med en underbevidsthed fra naturens hånd, og den virker på samme måde for os alle sammen, uanset hvad vi tror på eller er overbevist om.
Den store fordel hypnose giver, er at det kan hjælpe dig til at tro at du kan, og dermed sikre at du lykkes med dit forehavende. Prøv hypnose, og deltag aktivt i dit liv, så skal du nok lykkes.
Skriv et svar