En af de ældste juletraditioner er de skøre julesweatre. Julesweateren er mere kendt for at være sjov, hyggelig og traditionsrig, end den er kendt for at være smart og flot. Det er dog dejligt med en tradition, hvor det ikke handler om at se smart ud, men i stedet handler om julestemning og traditioner.
Julesweateren er derfor en helt oplagt julegave til en du holder af. Børnene vil elske dem, og synes de er fantastisk flotte og hyggelige. Der er mange flotte modeller til børnene med spændende julemotiver såsom juletræer, julemænd, rensdyr, flotte snelandskaber og meget mere. Du kan finde dem alle på denne hjemmeside.
Det er mange af de samme motiver, der går igen ved julesweatre til voksne. Det er dog også noget af det hyggelige ved dem, så kan man som familie alle iføre sig de flotte sweatre med samme motiver og stil, bare i forskellige størrelser. Der laves dog også sjove og fine modeller til både kvinder og mænd, hvor der er tænkt og motiver og pasform skal matche enten kvinder eller mænd.
Hjemmelavede småkager er ren hygge
Taler man om julen, kan man ikke komme uden om hjemmebagte småkager. Sæt noget julemusik på, saml hele familien og start ellers det store bageprojekt med julesmåkagerne. Så bliver det ikke meget mere hyggeligt og julestemningen ryger helt i vejret.
Vi danskere er verdensmestre i hygge, og julen er traditionernes og hyggens tid. Børnene glæder sig og kan næsten ikke vente, ligesom de voksne også nyder det i fulde drag. Der er ikke noget at sige til, at folk kommer fra hele verden for at lære om danskernes hygge, ligesom der er skrevet mange engelske bøger om vores hygge.
De klassiske småkager i julen er især brunkager, vaniljekranse, jødekager og klejner. De fleste af kagerne er ret børnevenlige at lave, og det er nemt at finde spændende opgaver til børnene lige meget hvilken alder de har. De store børn kan for alvor hjælpe med at lave småkagerne, mens de små kan lave mindre hyggeopgaver eller være smagseksperter.
Det er en god ide at lave småkagerne tidligt i december eller allerede i november. Hver gang du finder nogle af kagerne frem, vil familien mindes det hyggelige bageprojekt, og hyggen virker derfor ekstra intens.
Gløgg er populært som aldrig før
Ligesom småkager er gløgg også indbefattet af julen. Skal man nævne en drik, som en juletradition, vil de fleste med sikkerhed sige gløgg. Smagen af og duften af de særlige julekrydderier i gløggen, sammenholdt med den skoldhede varme følelse, får ligeledes julestemningen i vejret.
Udover den klassiske og populære røde gløgg lavet på rødvin, er den hvide gløgg de seneste år også blevet meget populær. Den er lavet på hvidvin og ofte med et hint af f.eks. hyldeblomst, hvilket gør den hvide gløgg lidt friskere og knap så krydret.
Fælles for begge typer gløgg er, at de nu laves i mange forskellige varianter og ofte tilsat spændende spiritus, for at øge smagsoplevelsen. Det kan være ved at tilsætte rom, cognac, vodka eller andet passende spiritus. Det er kun din fantasi, der sætter grænserne.
Kan du virkelige lide at eksperimentere med mad og drikke, kan du også prøve at lave din egen krydderiblanding til gløggen. Krydderierne er nemlig noget af det, som gør gløggen så spændende og bevirker at den kan laves på et utal at måder. Samtidig er hele projektet med at lave gløgg endnu et eksempel på den danske hygge, når den er bedst.
Så det er bare i supermarkedet og købe en masse spændende ingredienser og så ellers hjem i køkkenet og prøve dig frem. Det værste som kan ske, er at du risikerer at komme i en fantastisk julestemning, hvilket nok ikke er så slemt endda.
Skriv et svar