Hverdagen er travl og du kender det sikkert alt for godt. Al ens tid kommer til at gå op i bleskift, madpakker, lektier, fodboldtræning og alle de andre pligter, man som børnefamilie har hængende på sine efterhånden bredere og bredere skuldre. Når det hele er ordnet for i aften og der lige er en time til sengetid, inden det hele starter forfra i morgen, så ender I måske på sofaen foran Barnaby hvis bølgerne går højt. En dag begynder én af jer måske at tænke på hvor romantikken og ikke mindst erotikken blev af? I husker den svagt fra før børnene og hverdagen slog ind. Nyforelskede og ude af stand til at holde fingrene fra hinanden. Nærheden og kærligheden voksede i takt med jeres erotiske leg, og det var jo faktisk det der bragte jer frem til der hvor I er i dag. Men nu savner I den og har svært ved at få pustet liv i jeres seksualitet igen.
Ovenstående er så langt fra et unik mønster eller en speciel historie. Det er noget der desværre sker i rigtig mange danske parforhold. Spørger du landets sexologer, kan de kun nikke genkendende til dette fænomen, der kun vokser i takt med at vi allesammen får mere og mere travlt i hverdagen. Det er meget forskelligt hvordan dette stop i seksuel spænding i parforholdet påvirker de enkelte par, men det er sjældent godt for nogen. I grelle tilfælde fører det til utroskab og affærer og i yderste konsekvens til skilsmisse. Det var jo slet ikke det der var planen med at flytte sammen og få børn, vel? I “bedste fald” går det hele bare i stå mellem jer, og I bliver til et arbejdsfællesskab i stedet for et ægtepar eller kærestepar.
Måske er I nu begyndt at overveje, hvad I kan stille op for at puste liv i sexlivet igen. Det første skridt er faktisk lige præcis dét: at I bliver opmærksomme på det og vigtigst af alt: at I ser det som et fælles ansvar og ikke falder i fælden med at skyde skylden på hinanden a la “det er også dig der aldrig har lyst” osv. Det ER et fælles ansvar og en fælles opgave at tænde jeres respektive gnister igen.
Det næste skridt vi anbefaler er at I afsætter tid til hinanden og til sex. Det lyder måske kedeligt med skemalagt lagenaktivitet, men se på det sådan her: det er bedre end ingenting. Og lykkes det jer at sparke godt liv i det hele igen, så kommer I automatisk væk fra skemaet og over i den mere impulsive form igen – simpelthen fordi I ikke kan lade være. Så frygt ikke planerne og skemaerne i første omgang. Kig på jeres liv og jeres daglige skemaer og se hvor der bedst er plads til at lægge private hyggestunder ind. Og prioritér dem! Hold aftalerne! Også de aftener hvor I egentlig har mere lyst til at ligge foran fjernsynet eller sidde foran computeren. Så først I ér i gang og når I efterfølgende ligger varme og svedige i sengen, så vil I mærke hvor vigtigt det var for jeres forhold – og ikke mindst hvor meget mere spændende end selv den bedste britiske krimi på TV.
Når først I er kommet i gang igen med de seksuelle aktiviteter, så kan næste skridt for mange være at købe forskellige former for sexlegetøj. Det er ikke fordi I absolut skal gøre sexlivet til et udstyrsstykke, men vælger I de rigtige sexartikler – især dem der er egnede til parleg, så vil det være lige præcis det krydderi I har brug for, for at holde gang i det forhåbentlig nyfundne sexliv.
Et hurtigt eksempel på et af de fortiden mest populære stykker sexlegetøj til par er den luksuriøse We-Vibe, som kan bruges under samleje og til begge parters store fornøjelse. Samtidig er det et stykke eksklusivt og diskret legetøj, der ikke kræver den store overvindelse eller bryden af grænser for dig eller jer, der ikke har prøvet den slags før.
Skriv et svar