Økologisk land – og vinbrug blev populært for første gang i begyndelsen af halvfjerdserne, da folk begyndte at sætte spørgsmålstegn ved forskellige indgroede og konventionelle metoder.
Med den økologiske vindyrkning prøvede man dermed at gøre tingene anderledes. Metoden bygger på et globalt grundlag og tager højde for samspillet mellem jord, vand, planter og luft. Med økologisk vindyrkning gør man sig virkelig umage for at forstå meningen med alle dyrkningsmetoderne og dermed deres indvirkning på de forskellige dele af økosystemet. Denne forståelse er ikke kun forankret i gamle traditionelle dyrkningsmetoder men benytter sig også af den nyeste viden inden for feltet.
Den økologiske vindyrkning er meget regelbelagt og vinbonden skal derfor overholde et regelsæt som er godkendt af det nationale landbrugsministerium. Vinbonden forpligter sig dermed til at dyrke vin uden brug af kemisk gødning og syntetiske sprøjtemidler og produktionen bliver jævnligt kontrolleret herfor.
Mosten fra de økologiske druer laves og lagres efter samme princip og opmærksomhed som det konventionelle. Produktionen bliver derefter blandet så lidt som muligt for at respektere vinens naturlige udvikling så det ikke går ud over dennes holdbarhed.
Så som en afslutning på den økologiske vins historie som ud over den dejlige smag også sikrer vores dejlige natur og dyreliv og som fortæller om det overordnede mål for økologien som helhed nemlig at bevare jordens og befolkningens gode helbred.
Det at kende smagsteknikken til vinen er dog en af de vigtigste elementer uanset om vinen er økologisk eller ej. Så her kommer smagsteknikken opstillet i tre vigtige punkter.
Farven:
Farven kan først og fremmest give nogle fingerpeg om vinens alder og i nogle tilfælde herkomsten.
Vinen vil i sin ungdom ofte have en rød farve med blå og lilla nuancer. Når vinen bliver ældre vil bl.a. garvesyren give en brunlig farve og alt afhængig af mængden af garvesyre, vil en ældre vins farve nuancere fra murstensrød til brun.
Garvesyre kommer fra skaller, kærner og stilke og meget af denne giver en fyldig og uigennemsigtig vin. Fadlagring giver ligeledes en uigennemsigtig vin. En klar vin vil oftest være en ”ren” vin uden ”tilsætning”. En tynd vin peger oftest i retning af umodne druer.
Duften:
En vin består oftest af et utal af dufte, der kan være svære at bestemme – og derved bliver det sværere at bestemme vinen.
Men en god hovedregel er:
- Unge vine – 0-2 år en duft af frugt og bær
- Nyere vine – 2-5 år en duft af blomster
- Modne vine – 5-30 år en duft af krydderi og tørret frugt
En druesortsvin – som regel min. 80% af den pågældende drue – vil dufte mere ”ren” end en sammenstukket vin. Mest karakteristisk er muscat og gewurztraminer (hvide) samt syrah og cabernet sauvignon (røde). Fadlagring giver vinen en mere sammensat/tæt duft. Lagring på egetræ kan give en duft af vanilie.
Smagen:
Det er smagen der giver de bedste fingerpeg om vinens oprindelse: Smagen er den mest subjektive og derfor er generelle retningslinjer vanskelige at finde.
Et udgangspunkt kan dog være at opdele smagen i elementer:
- Alkohol og krop/fylde
- Sødme – tørhed
- Frugtsyre (for megen syre gør vinen skarp – for det gør den flad)
- Garvesyre (garvesyren gør vinen holdbar og giver den krop med alderen. Ung vin med meget garvesyre føles snerpende)
- Eftersmagen (kort eftersmag er ofte tegn på ukomplicerede vine)
Det kommer til at tage masser af øvelse og tålmodighed men har man disse egenskaber så kan man komme til at mestrer vinsmagningen.
Så som en afslutning på den økologiske vins historie og din ny fundne viden om smagningen, er det jo også altid dejligt at tænke på at vores dejlige natur og dyreliv bliver bevaret og som også fortæller det overordnede mål for økologien som helhed nemlig at bevare jordens og befolkningens gode helbred. Find eventuelt gode vine her
Skriv et svar