Vi kommer alle til at opleve dødsfald, både i familien og vennekredsen, og i nogle tilfælde må du tage ansvaret og sørge for det nødvendige i forbindelse med begravelsen. Men hvad er forløbet egentlig fra dødsfald til begravelse? Med lidt hjælp fra bedemanden i Hellerup har vi fået svar på, hvordan sådan et forløb normalt foregår. Det har vi sammenfattet til denne artikel, som du forhåbentlig kan bruge, når du en dag får brug for det.
Snak med bedemanden
Når et familiemedlem går bort, så kan man som familie stå tilbage med sorg og en masse ubesvarede spørgsmål. Til den mængde af spørgsmål følger også “hvad gør vi nu?”.
Overordnet set er handlingerne meget logiske, men de kan være svære at overskue når man selv står med byrden efter en afdød slægtning. I sådanne situationer er det letteste at tage kontakt til den lokale bedemand først. Din bedemand er uddannet indenfor området og har mange års erfaring med hvad der skal gøres og i hvilken rækkefølge. Naturligvis er det ikke alt der kan klares af bedemanden alene, men de kan hjælpe en godt på vej med råd og vejledning.
Anmeldelse af dødsfald
Det første der skal ordnes i forbindelse med et familiemedlems bortgang, er dødsattesten. Dødsattesten er det stykke papir der officielt erklærer personen for bortgået og det skal udfyldes af en læge. Det behøver ikke at være egen læge, og alt efter omstændighederne kan det fx være en læge fra hospitalet eller vagtlægen.
Dødsanmeldelse
Når man som pårørende har dødsattesten skal man indsende den til det sogn afdøde tilhørte, for at oplyse om dødsfaldet og tilkendegive om der skal bistå en præst ved begravelsen, om vedkommende skal begraves eller kremeres, samt flere andre ting. Denne proces kan bedemanden også være behjælpelig med. Dette skal ifølge lovgivningen alt sammen være gjort inden der er gået 2 hverdage.
Sammen med dødsanmeldelsen følger også nogle mere basale omstændigheder ved begravelsen, herunder blandt andet den afdødes sidste vilje, der efter største evne skal efterkommes, dette kan eksempelvis dreje sig om begravelsessted eller kremering, men også vedlæggelse af dåbsattest og eventuel vielsesattest. Dødsanmeldelsen kan man enten selv aflevere, og ellers kan begravelsesfirmaet være behjælpelig med det også.
Selve begravelsen
Herefter følger bisættelsen af den afdøde slægtning, der enten skal spredes over vand eller begraves i jorden i urne eller kiste. Denne proces er vel også især bedemandens speciale og de kan tilbyde mange løsninger inden for udseendet af kisten, økonomiske aspekter eller specielle ønsker i forhold til farver på blomster eller kranse. Når tiden nærmer sig begravelsen er man hele tiden i tæt kommunikation med bedemændene, der står klar til at besvare alle spørgsmål man måtte have i forbindelse med begravelsesritualet.
Når det hele er slut
Ja, hvad så? Når den afdøde er begravet, så er der stadig nogle få løse ender der skal ordnes, blandt andet skifteretten og banken. Hvis man har sin løn til at gå ind på en fælles konto i banken, så bliver den spærret ved bortgang af ægtefælle og først åbnet igen efter det første møde i skifteretten. Med i retten skal man medbringe så mange som muligt personlige papirer, både i forhold til økonomi, ægtestand, oplysninger om arvinger og papirer på ejendom.
Når alt er på plads, kan nogle mærke sorgen komme pludseligt da den har været skubbet væk af stress. Igen vil bedemændene gerne snakke og åbne op for at samtale om sorgen, da de bedre end nogen andre ved hvor svært det med døden kan være.
I alle tilfælde er det super vigtigt at få etableret hurtigt kontakt til en behagelig lokal bedemand. Din bedemand er den næstbedste støtte i denne svære tid og besidder nogle værktøjer der kan gøre oplevelsen behageligere for dig og din familie.
Skriv et svar