Der er mange myter omkring det at få en flad mave. I denne artikel vil vi prøve at redegøre for hvorledes du får en flad mave. Det første du skal gøre dig klart er at man ikke FÅR en flad mave. Man arbejder for den. Der findes ikke nogen lyn-kur ud over fedtsugning. Der er ikke nogen quick-fix. Du får en flad mave ved hårdt arbejde og dedikering.
Opbygningen af en flad mave består af flere komponenter. Jeg vil gennemgå dem en af gangen så du får en samlet guide til en sundere livsstil, større overskud OG en flad mave.
1. Søvn. Den første ting du skal være opmærksom på når du vil have en flad mave er din søvn. Søvn er vitalt. Søvn er vigtigt for at kroppen kan restituere og forbrænde kalorier, lade de mentale depoter op, og opbygge de muskler maven skal bruge for at se stram ud. Søvnbehovet varierer fra person til person. Den nemmeste og hurtigste måde at afgøre på om du får nok søvn er om du er frisk når du vågner om morgenen. Har du svært ved at stå op om morgenen får du ikke nok søvn.
2. Mindfulness. Det lyder som en new-age kliche. Men du skal mærke dit ønske hele vejen igennem. Du skal kunne se målet for dig. Derudover har eksempelvis stress stor negativ betydning for dit stofskifte og søvnbehov. Derfor er det meget vigtigt at du stræber efter at nå målet uden at stresse.
3. Opbyg dine muskler. Kroppens forbrænding bliver bestemt af mange faktorer. En af disse er mængden af muskler. Muskler forbrænder mere i tomgang end fedt gør. Derfor desto flere muskler du har desto flere kulhydrater kan du indtage uden at tage på, og er en af måderne at opbygge en flad mave. Så når du træner vær ikke bange for at øge din muskelmasse.
4. Vær påpasselig med kosten. Det er umuligt at få en flad mave hvis du har en høj fedtprocent. Du kan ikke omdanne fedt til muskler. Du skal forbrænde fedtet og opbygge musklerne. Dette gør du blandt andet ved at spise en sund varieret kost. En god huskeregel er at spise brunt. Brun pasta og brunt brød. Det er fuldkorn der er i. Fuldkorn holder kroppen mæt længere og øger forbrændingen.
5. Husk maveøvelserne. Du ønsker ikke kun at få en flad mave. Du vil gerne have en trimmet, vaskebræt mave. Det kan du ikke kun gøre ved at spise sundt. Ved at spise sundt og sove rigeligt får du ikke det look du gerne vil have. Det gør du ved at kombinere kosten med træning. Lav maveøvelser på semi-daglig basis. Hver anden dag laver du maveøvelser i 10-20 minutter. På denne måde trimmer du maven samtidig med at du taber dig. Så i takt med fedtet forsvinder afslører det de mavemuskler du gemmer bagved.
6. Husk væsken. Vand er en af de glemte faktorer når det drejer sig om at trimme kroppen. Der er mange grunde til at drikke rigeligt med væske. En af de primære er at vi bliver sultne når vi er dehydrerede. Så i stedet for at spise så prøv at drikke et glas vand eller to. Den næste årsag er at kroppen mister en masse kraft når den ikke får nok væske. Helt op til 10 procent blot ved at mangle 2 procent væske. Så træner du og vil opbygge den flade mave er mængden er væske vital. Det anbefales at du får minimum 2 liter væske om dagen men dette tal kan sagtens øges til tre. Du skal dog huske ekstrem indtag af vand absolut ikke er sundt. På denne måde skyller du alle de vigtige mineraler og vitaminer ud af kroppen.
Sådan får du en flad mave. Det er desværre ikke en nem hurtig måde. Men i forhold til slankekure og lyn-fix, er denne løsning længerevarende. Overholder du disse 6 relativt simple trin, så vil du opleve at du får en flad mave, mere overskud i dagligdagen og at den flotte flade mave bliver ved med at være der. Husk når du starter at sætte realistiske mål. Det skal ikke være en sur pligt at følge planen.
Det skal blive en rutine du har lyst til at overholde. Giv dig selv mulighed for at fejle og synde. På denne måde har du indbygget fejlmekanismer, der gør at du en dag ikke blot opgiver. Dernæst giv det tid. Det kan tage op til 6 måneder at opbygge den flade trimmede mave på denne måde. Men den vil til gengæld følge dig i mange år fremover.
Skriv et svar