Er du en af dem, der har startet med at træne flere gange, men hurtigt ryger ud af rytme? Rigtig mange af os oplever at have gode perioder med træning, hvorefter vi mister motivationen til at træne. Den følelse og gejst, der før fik os afsted om morgenen eller aftenen er der ikke længere. I centret kan vi tænke; ”hvad laver jeg dog her?”. Men hvad er det, der gør at vi fra det ene øjeblik kan stå med en god fornemmelse og til det andet have mistet gnisten. Det er et rigtig godt spørgsmål, som jeg nu vil svare på
Træning skal ikke være på den gode følelse
Den helt store misforståelse og grunden til rigtig mange ryger ud af rytme er, at vi indbildsk tror at vores tanker og vores krop bestemmer over os. Med andre ord navigerer vi efter, hvad vores krop eller tanker fortæller os, og tager beslutninger ud fra det. Vores tanker og følelser handler udelukkende om vores mindset, men det her er noget der ikke lige ændrer sig fra den ene dag til den anden.
For at du kommer ind i en langvarig træningsperiode skal du lære dig selv, at du ikke skal træne på den gode følelse. Din træning skal handle om mere end det. Det skal i sidste ende kunne gøre, at når du har en negativ tanke omkring din rutine nu står med et stærkere værdisæt, der gør at denne tanke bliver blæst væk af de grunde du har til at gå i træningscentret.
Sådan kan du konkret gøre
En god øvelse er at skrive de 3 vigtigste punkter på et stykke papir, der er kernen eller motivationen til du har lyst til at træne. Det skal ikke være mere end 3 ting, da det hurtigt kan blive en opremsning og overvejelse af fordele/ulemper.
Husk på, at træning og dét at være i form godt kan være et ønske om at se ud på en bestemt måde eller skabe den krop man gerne vil have, men at dette ideal for nogle ikke er nok til at opretholde den stædighed og vane der skal til og skal skabes. En rigtig god idé er at supplere noget udseendemæssigt med noget der går mere dybt:
Det kan være du gerne vil være den bedste udgave af dig selv, og ved at træning på lang sigt gør at du har bedre humør, får mere energi og har styrken til at bevæge dig. Det kan være, at du i den periode hvor du ikke har trænet har kunne mærke smerter i ryg eller følt at du havde mindre energi. En hurtig cost/benefit analyse fortæller dig altså, at den time du bruger på træning rækker MEGET længere end at lade være.
Find et træningscenter i dit nærområde
Når det så er sagt er der selvfølgelig nogle andre eksterne faktorer der gør om du nu kommer afsted eller ej. Der kan være mange undskyldninger til vi ikke lige kommer afsted såsom, at der er koldt eller regner udenfor. Det kan også være at vejret er for godt, og det derfor er for varmt at tage ind og træne. Vi mennesker er af natur dovne, og det er derfor din opgave at gøre tingene så nemt for sig selv som muligt. For eksempel træner jeg i et Motionscenter i Hornslet, der er tæt på hvor jeg bor. Der er mulighed for forskellige hold, så jeg ikke altid behøver at have planlagt alt selv. Hvis jeg alligevel træner alene har jeg altid sørget for at jeg nogenlunde har en plan for, hvad det er jeg gerne vil når jeg står nede i motionscentret for tiden ikke går med ingenting. Det betyder selvfølgelig ikke at du skal vide alt, hvad du skal. Men ha’ en idé for hvad målet med dagens træning i dag skal være.
Held og lykke med at få skabt den nye vane!
Læs flere nyheder på presserummet.dk
Skriv et svar