Priserne på el, olie, gas, vand osv. stiger – og vil med stor sandsynlighed fortsat gøre det i 2015. Derfor bør du som boligejer overveje, hvordan du undgår at blive synderligt påvirket af disse prisstigninger – hvis du altså gerne vil undgå at bruge for mange penge på opvarmning og lignende af dit hus.
Udgifter til vand og varme er uden tvivl en udgift, der i den grad kan mærkes på økonomien. Derfor bliver det ikke just bedre af, at der i 2015 fortsat vil være prisstigninger. Heldigvis er der en række ting du kan gøre med henblik på at komme et skridt foran prisstigningerne og faktisk ende op med at spare penge!
I denne artikel kan du læse mere om nogle ganske gode og effektive måder at spare på varmen på. Ved at implementere nedenstående i din bolig, behøver du ikke at bekymre dig om prisstigningerne i ligeså høj grad som hvis du vælger at køre videre med dit nuværende ”varme-setup”.
Med varmepumpen kan du spare mange tusinde kroner hvert år
Noget af det som forventes at blive ekstra populært i det nye år, er uden tvivl varmepumperne – både luft til luft modellerne, men i den grad også luft til vand. Den helt store fordel ved varmepumpen er, at den giver dig ufatteligt meget varme for næsten ingen penge.
Varmepumpen fungerer som bekendt ved at omdanne luften udenfor til varm luft eller vand til brug indenfor. Og som du nok ved koster luft ikke noget, hvorfor der altså er mange penge at spare ved at gøre brug af en varmepumpe.
Hvis du på nuværende tidspunkt overvejer en varmepumpe, kan det anbefales at tage kontakt til en energikonsulent med henblik på at få fastlagt, hvilket behov du har. Der er nemlig forskellige størrelse varmepumper afhængig af, hvor meget varme du ønsker at skabe.
Du kan læse mere om varmebesparelser og energirenoveringer her
Jordvarmeanlægget er en dyr investering, men ROI er med tiden rigtig fornuftig
En af de mest effektive måder at spare på varmen på er ved at udskifte oliefyret med et jordvarmeanlæg. Et jordvarmeanlæg udnytter ganske effektivt varmen i jorden til brug indenfor.
Dog er jordvarmeanlægget forholdsvist dyrt og tager typisk små 10 år om at blive tilbagebetalt, men du skal bestemt ikke kimse af den varmebesparelse du kan opnå. Når jordvarmeanlægget er tilbagebetalt, er der mulighed for at spare rigtig mange penge, da sådan et anlæg typisk kan producere alt den varme du har brug for i løbet af et år.
Det vil altså sige, at du kun skal bruge penge på løbende service og eftersyn af jordvarmeanlægget, hvilket langt fra er ligeså mange kroner som du ellers ville bruge på at betale for olie og gas til fyret.
Nye vinduer er også en god måde at holde på varmen
Har du ikke på nuværende tidspunkt lyst eller råd til at investere i et jordvarmeanlæg, kan du altid ty til billigere alternativer. Et billigt alternativ i forhold til jordvarmeanlægget, er nye og energivenlige vinduer.
Når du gerne vil spare på varmen, handler det i høj grad om at effektivisere huset til at blive bedre til at holde på varmen. For jo mindre varme, der slipper ud af huset, jo mindre varme behøver du at bruge til opvarmning.
En super god måde at holde på varmen på er ved hjælp af energivenlige vinduer. I dag findes der vinduer, der er ekstra gode til at være isolerende, hvilket er en kæmpe fordel for dig, der gerne vil spare på dit varmebudget.
Ligesom med alt andet koster nye vinduer selvfølgelig også en sum penge. Dog er disse penge hurtigt tjent ind igen i takt med, at du ikke behøver at bruge nær så meget varme som førhen.
Trænger dit hus til at blive efterisoleret?
En anden super og effektiv måde at holde bedre på varmen på er ved hjælp af efterisolering. En stor del af danske huse er langt fra isoleret optimalt. Det betyder ganske enkelt, at der går en masse varme til spilde ud i den blå luft. Dette er både surt for pengepungen, men det belaster også miljøet i høj grad.
Hvis du bor i et lidt ældre hus, er der typisk rigtig god grund til at efterisolere hulmuren. Ældre huse er nemlig kendt for at være dårligt isolerede i hulmuren, hvilket er en stor ulempe, da varmen snildt kan trænge gennem væggen og murstene og videre ud i den blå luft.
Skriv et svar