Når efteråret og vinteren indtræder i Danmark, bliver det koldt og dagene føles kortere, da det bliver sent lyst om morgen og tidligt mørkt om eftermiddagen. Det er en hård periode for rigtig mange danskere. Det går fra cirka oktober måned og frem til marts. Det er derfor mange måneder med begrænset dagslys og sollys. Alt dette føre til, at mange går hen og får vinterdepressioner. Nogle personer har mere sårbare gener og dermed større risiko for at få en vinterdepression. En vinterdepression kan være af forskellig karaktér, men symptomerne er som regel de samme. Læs med her og få gode råd til, hvordan du kan undgå vinterdepressioner.
Hvad er symptomerne?
Når dagene bliver mørkere og mørkere, er der mange danskere, der oplever symptomer på vinterdepression. De primære symptomer er, at man føler sig meget træt, man har søvnproblemer, man overspiser og går generelt og har en følelse af tristhed uden nødvendigvis at vide hvorfor. Desværre findes der ikke medicin til at kunne hverken forebygge eller helbrede vinterdepressioner. Lysterapi kan dog være med til at forebygge, at du ikke får en vinterdepression. Flere personer med tendenser til vinterdepressioner eller som blot synes, at efteråret og vinteren er hårde at komme igennem, anskaffer sig en lysterapilampe derhjemme. Her får du netop det lys, som du mangler i denne periode.
Det er ikke alle, der er klar over, at ovenstående er symptomer på en vinterdepression. Man bør være opmærksom og træde ind i tide, men det er samtidig vigtigt at huske på, at man nemt kan være træt eller trist uden det skyldes en vinterdepression.
En rejse til sol og varme
Hvis du ved, du er sårbar og har tendenser til let at få en vinterdepression, kan en rejse til et solrigt land være en løsning. Du behøver ikke at bruge hele din opsparing på rejsen, det skal blot være til en destination, hvor du er garanteret sol de fleste af dagene. Varmen følger selvfølgelig også med og kan medføre, at du glemmer alt om vinteren derhjemme. Et godt rejsetidspunkt kan eksempelvis være i november og/eller januar måned – eller starten af februar. En rejse på 1-2 uger, kan give dig den energi, du har brug for frem til foråret og lysere tider. Det kan uden tvivl være alle pengene værd.
En rejse løber dog hurtigt op i et større beløb. Det er derfor en god idé at spare penge sammen i god tid og have en opsparing, som kan blive brugt til rejser i vinterperioden. Har du ikke pengene til rejsen den pågældende måned, men føler det er nødvendigt for at undgå en vinterdepression, kan det være en mulighed at optage et lån. Hos de mange låneudbydere på internettet, som eksempelvis Zaplo.dk, kan du låne det beløb, som du har brug for nu og her. Lånet kan du tilbagebetale, når det passer ind i dit budget.
Gode råd i Danmark
Har du ikke har mulighed for at rejse til sol og varme, er der flere ting, du kan gøre hjemme i Danmark, for at forsøge og undgå en vinterdepression.
- Masser af dagslys
Den bedste måde, hvorpå en eventuel vinterdepression kan forebygges eller forbedres, er ved at få så meget dagslys som muligt. I vinterperioden kan du gå flere dage uden at se solen, og du har derfor brug for alt det dagslys, du kan få. Forsøg derfor at placér dig de steder, hvor du kan få mest muligt dagslys, hvad end det er på arbejdspladsen, caféen, derhjemme eller andre steder.
- Husk social kontakt
Den sociale kontakt er vigtig for dig, så du ikke føler dig trist og alene. Til tider kan man føle, at man har brug for at være alene og ikke gider at se nogle mennesker. Det er dog vigtigt at tvinge sig selv til at både se og tale med venner og familie. Det kan være over en kop kaffe eller blot en telefonsamtale. Det kan hjælpe mere på humøret, end man lige tror.
- Dyrk motion
Det er koldt og mørkt udenfor, og man har egentlig mest lyst til at sidde inde i varmen foran fjernsynet. MEN det er vigtigt, at man får taget sig sammen og kommer ud og dyrker noget motion. Det vil give dig masser af energi og overskud. Du vil dermed opleve, at du bliver gladere og får det bedre med dig selv. Det behøver ikke nødvendigvis være den helt store træningssession, det kan blot være at gå en lang tur.
- God nattesøvn
En god nattesøvn er vigtig at overholde, for at du kan fungere i løbet af dagen. Det rådes til, at du sover mellem 7 og 8 timer om natten, for at få en god nattesøvn, og den søvn som din krop har brug for.
- Sund og varieret kost
Det mad vi indtager, har stor betydning for, hvor meget energi kroppen tilføres. Vores humør og friskhed afhænger derfor af dette. En sund og varieret kost vil give dig den energi, du har brug for. I din daglige kost bør proteiner fra magert kød samt frugt og grønt derfor indgå.
Skriv et svar