Fremdriftsreformen er endnu ikke et år gammel, men for de danske studerende føles det som lang tid.
For at få flere studerende igennem uddannelsesinstitutioner på kortere tid – og derved ud i samfundet, hvor de kan arbejde og betale skat og derved blive en overskudsforretning for det danske samfund samlet – er det nu et krav med 30 ECTS-points per semester.
Det betyder især to ting for de studerende – det ene er, at det er sværere at tage praktikophold i en periode som fx i et semester, ligesom det bliver sværere at klare et job ved siden af studiet.
Umiddelbart to meget negative konsekvenser i forbindelse med de ellers gode intentioner, fremdriftsreformen er skabt ud fra.
Men det kan lade sig gøre at holde sig oven vande uanset hvad – vi kigger her på dine muligheder og kommer med et par gode råd.
Undervis andre
Har du overvejet at undervise andre – ligesom du selv bliver undervist?
Som universitetsstuderende har du gode vilkår for at hjælpe fx gymnasieelever og folkeskoleelever med deres lektier og sikre dem bedre karakterer. De danske forældre er generelt meget betalingsvillige, hvis det hjælper deres poder med at klare sig bedre i skolen.
Du har mulighed for at oprette dig på portaler som Find Underviser, hvor du kan tilbyde at undervise i specifikke tag og skrive din timepris ned. Du har udmærkede muligheder for at tjene 100-150 kroner i timen ved at give lektiehjælp til danske børn i eksempelvis dansk, engelsk og matematik.
Studerende har igennem årtier tjent penge ved at undervise dem, der er et par år bagefter dem. Internettet har været med til at gøre det nemmere ved at skabe rammer omkring undervisningen og gennemsigtighed i markedet ved hjælp af store og centrale portaler.
Læs flere tips på Studygateway.dk.
SU-lån og job i kortere periode
Som udeboende SU-berettiget studerende har du mulighed for at optage et SU-lån ved siden af din almindelige SU.
Dit SU-lån kan give dig knap 3.000 kroner mere om måneden at gøre godt med. Det er et lån, du bør overveje at aktivere uanset om du har brug for det til at overleve eller ej. Har du ikke indtægter ved siden af din SU er SU-lånet en nem måde at forsøde tilværelsen på (eller i det hele taget bare at betale huslejen). Hvis du godt kan klare dig uden har du mulighed for med dit SU-lån at samle kapital, du kan bruge fx til investering senere.
Lån bøger og bo sammen med andre
Som studerende er de to største udgifter henholdsvis husleje og studiebøger – hvis vi lige ser bort fra mad og en eventuel tur i byen en gang eller to om ugen.
Huslejen har du mulighed for at optimere på især ved at bo sammen med mange andre. Lejer du et enkelt værelse i en af de store byer koster det nemt 3-4.000 kroner. Men du har mulighed for med andre at leje en 4-værelseslejlighed for 2.500 kroner hver og derved samlet spare penge. Derudover deler du udgifter til TV, internet og du har selskab om aftenen, hvor det ellers hurtigt kan blive ensomt.
Herudover har du også mulighed for at spare penge ved at låne bøger eller købe dem brugt. Lærebøger på mange studier opdateres kun i ringe grad fra semester til semester – hvis du er klar til at lægge lidt ekstra arbejde i at finde ud af hvilke sider du skal læse per kapitel, hvis du sidder med en lidt ældre version end den nyeste, er det en udmærket måde også at skære i budgettet på.
Det er ikke alle studier, finten kan anbefales på – hvis loven eksempelvis ændrer sig på jurastudiet er det meget ærgerligt at sidde med en gammel version af bogen til eksamen.
Skriv et svar